Målgruppe: Du har været på kursus 2 (en eller flere gange). Du er cuer (instruktør) for et eller flere Linedance hold.
Formål og Indhold: * Udvidet cue sheets forståelse med mere syncopated. * Middlebridge, A-B danse, Tags og Restarts (anderledes trin serie i fx. omkvæd af musikken) * Timing og danseteknik * Cuing * Showmanship vedr. hjemmeopgave * Stemmetræning * Problemløsning * Undervise "200 dansere"
Du bliver video optaget og vi skal alle evaluere på dette.
Instruktør: Susanne Mose Nielsen, Hadsund.
Praktiske oplysninger: Kurset afholdes fra lørdag 9. oktober kl. 9-24 og søndag 10. oktober 2010 kl. 9-14.
Yderligere oplysninger: Der findes sengetøj - du skal selv medbringe sengelinned og håndklæder. Kurset er med fuld forplejning. Begynder med kaffe/te + rundstykker lørdag morgen. Hvis du allerede har bogen: "Linedance for fuld skrald" - tager du den med - ellers kan den købes på kurset. Pris for bogen 198 kr. Den kan også lånes på biblioteket. Husk trøjen og danseskoene, samt papir og blyant til notater.
Hvad sker der så på kursus 3? Du skal medbringe en dans, som du kan "forfra og bagfra". Det kan meget vel være en begynder dans. Den skal bruges til at træne showmanship med. Vi taler om stemmetræning og har små øvelser.
Der kommer et scene tæppe og en fotograf. Instruktøren på den ene side af tæppet - danserne på den anden - fotografen så han kan filme på begge sider. Vi ser klippene på TV skærm og alle evaluerer derpå. Du får en opgave med remser, tællinger og cuing. Vi sidder ned og lytter til musik der vedrører kursets danse. Jeg sender en Intermediate/advanced danseopgave til dig, når jeg har deltagerlisten fra DGI (Jeg ringer/emailer) Blot for du kan være på forkant med trinene. Remserne til dansen skal du lære/øve på selve kurset. Den vil indeholde syncopated trin, restarts, tags og A-B-C dele ikke nødvendigvis alle dele i samme dans. Vi taler om problemløsninger: Vi arbejder til midnat, derefter natmad, hygge og fri dans. Søndag formiddag mere praktik, hvor du underviser og lærer danse, og vi slutter med evaluering, kursusbeviser og frokost.
Har du spørgsmål vedrørende kurset er du velkommen til at kontakte mig på - mail@susannemose.dk - tlf. 98 57 34 18 / 25 32 34 18.
Mange hilsner Susanne Mose Nielsen
Se indbydelsen her |